Lørdagsrabat! 10% ekstra rabat på din bestilling lige nu. Tast rabatkoden: april12024
🚚 GLS LEVERING NÆSTE HVERDAG | ✓ FRI FRAGT OVER 3.000 KR
✉️ KONTAKT OS VIA CHAT ELLER MAIL | 📞 71 99 38 80
Nimara lager

PRAKTIKANTER SØGES TIL ONLINE MØBELSHOP I VÆKST

Er du på jagt efter en praktikplads hvor du har mulighed for at arbejde med online markedsføring igennem flere forskellige kanaler såsom SoMe og SEO? Brænder du for online markedsføring, har et kreativt mindset og synes det er spændende at skabe og optimere indhold - så vil vi meget gerne høre fra dig som vores kommende praktikant. Vi søger to ambitiøse og målrettet praktikanter som ønsker at komme i praktik hos os. Vi har god erfaring med praktikanter og gode muligheder for mulig fremtidig ansættelse efter endt uddannelse.

Hvem er vi?

Nimara sælger egenproducerede møbler og boligtilbehør indenfor spisestuen, dagligstuen, soveværelset mm og står lige nu i en rivende udvikling med onlineshop i Danmark, Sverige, Tyskland, Østrig, Holland og Polen. Kunne du tænke dig at komme i praktik i en dynamisk og yderst vækstorienteret ung virksomhed, så har du muligheden for at blive en del af vores spændende e-handelsvirksomhed. Du bliver en del af vores marketingsteam, hvor gejst og gå på mod står øverst på listen og hvor du vil få ansvar og personlig udvikling. Vi behandler vores praktikanter som en del af virksomheden, og går op i at praktikforløbet skal være lærerigt og spændende.

Vores tidligere praktikant, Emma, havde følgende at sige om sin praktikperiode:
"Jeg har været i praktik hos Nimara som bachelorstuderende i International Handel & Markedsføring. I mit 3 måneders praktikforløb fik jeg allerede fra dag 1 en masse ansvar, hvilket hurtigt gav mig motivation og lyst til at lære mere. På kontoret oplevede jeg et miljø, som gav mulighed for læring og udvikling, og man følte sig som en del af virksomheden. Min praktikplads hos Nimara har givet mig et godt indblik i hvad det vil sige at arbejde i en marketingafdeling.”

Hvem er du?

Du har interesse for E-commerce og brænder for at komme ud og bruge din teoretiske viden i praksis. Du er ambitiøs, og sulten for at dygtiggøre dig sammen med vores team. Du er omstillingsparat, klar til at gribe nye udfordringer og kreativt tænkende.

Arbejdsopgaver

- Kreativt arbejde med grafiske elementer til markedsføringskanaler samt hjemmeside i Canva.
- Udarbejde og afsendelse af nyhedsmails.
- Håndtering af vores SoMe kanaler. (Facebook, Instagram)
- Fotografering og videooptagelse til SoMe samt markedsføring.
- Produktoprettelse og optimering. - Arbejde med SEO både på kollektion- og produktniveau.
- Mulighed for arbejde med Google Ads- og Analytics hvis interesse.
- Arbejde med ad. hoc opgaver indenfor markedsføring. (Blogindlæg, Facebook ads, dataanalyse mm)

Kvalifikationer

- Skriver dansk på højt niveau.
- Interesse og flair for E-commerce. - Gode it-kundskaber.
- Selvstændig og selvkørende.
- Struktureret.
- Hvis du har erfaring med fotografering, vil vi gerne høre om det også.

Tiltrædelse

Start august eller hurtigst muligt.

Ansøgning

Din ansøgning og CV sendes til anders@nimara.dk - Vi behandler ansøgninger løbende.
Hvis du har behov for yderligere information om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte os på mail - anders@nimara.dk