UNGARBEJDER & DELTIDSANSATTE SØGES TIL ONLINE MØBELFORRETNING I TIETGENBYEN
Hvem er vi?
Nimara sælger møbler direkte til forbrugeren og står lige nu i en rivende udvikling med onlineshop i Danmark, Sverige og Tyskland. Kunne du tænke dig at arbejde i en dynamisk og yderst vækstorienteret virksomhed, så har du muligheden for at blive en del af vores spændende e-handelsvirksomhed. Vi har de seneste år oplevet en enorm vækst på alle vores onlineshops og derfor har vi brug for flere medarbejdere til vores nye lager på 8000m2 i Tietgenbyen (Odense).
Arbejdsopgaver
Vi bestræber os på at holde og drive et præsentabelt lager. De primære arbejdsopgaver er pluk samt pakning af forsendelse. Vi lægger stor vægt på at alle tager et ansvar i den daglige drift og selvstændigt kan se hvor der kan bydes ind med en ekstra hånd så alle dagens ordrer bliver afsendt samme dag.
Kvalifikationer
Vi søger en frisk lagermedarbejder med positivt sind, der har ordenssans og kan arbejde selvstændigt og i team. Du vil komme til at indgå i et team bestående af 8-10 lagermedarbejdere. Vi lægger stor vægt på en god tone i huset hvor gåpåmod og godt humør er en forudsætning. Du er rolig af sind og brænder for en god kundeservice. IT-færdigheder skal være på brugerniveau.
Timer og arbejdstider aftales nærmere ved en personlig samtale.
Ansøgning
Din ansøgning og CV sendes til job@primetrade.dk Vi behandler ansøgninger løbende og tager annoncen af nettet når vi har fundet den rette kandidat til stillingen. Du kan læse mere om os på www.nimara.dk